Welschriesling skulle direkte oversat betyde “Den fremmed Riesling” og har iflg. Winelab ikke umiddelbart noget med Riesling at gøre. I stedet har den sin højborg i Kroatien og ellers i Østrig, Slovenien, Ungarn og Rumænien. Den har lavere syreindhold end sin navnebror, hvilket også er tilfældet her med en større fylde og en krydret tone kombineret med grøn-gule frugter. Druerne blev håndplukket i slutningen af September 2017, spontangæret med kort maceration og efterfølgende 10 måneder på store brugte træfade, ufiltreret og uden tilsætning af svovl.