René Langdahl Jørgensens anmeldelse d. 25.8.23
Spätburgunder Lämmler 2020: Grønkrydret og moderne tysk stil. Friskhedsfokus, stevnsbær, tranebær og bragende udadvendt. Modenhed og burgundiske mindelser, Dujac-stil. Knitrende syre, tannin som maste kirsebærsten og pikant urtekrydring og modig bitterhed til sidst. Elegance, elegance… 94 point.
Den årlige allokation af Schnaitmanns topvin Lämmler til Danmark er på blot 60 fl. Der skete imidlertid det, at den amerikanske importør af Schnaitmann var udfordret på sin årlige allokation, og det betød, at jeg fik lov til at købe 180 flasker ekstra det år. Jeg fik således helt ekstraordinært tildelt 240 flasker svarende til 1/4 af Rainers årlige produktion af Lämmler Spätburgunder. Til 600,- tænker man uvilkårligt…det kan jeg få god Bourgogne for. Og det er også rigtigt, men dette smager altså af mere…sagde importøren 😉