Lavet på 100 % økologiske Chardonnay-druer fra unge stokke plantet i marker fyldt med kalk, ler og rød marvel i byen Pupillin. Lavet på traditionel metode (2. gæring på flaske) som startes spontant med tilsætning af kun ren most og en efterfølgende bærmekontakt på mindst 18 måneder. Duften er floral og frugtig og smagen mineralsk og giver associationer til cider, når det er allerbedst kombineret med brødet noter og flot mousse med en eftersmag, der kalder på mere. Den årlige allokation til Danmark er ofte på blot 60 fl men i 2019 fik vi for første og eneste gang lov til at købe en hel palle med 480 fl. Det nyder vi stadig rigtig godt af, for vinen har i den grad udviklet sig vanvittig flot med en langt større kompleksitet og umamidybde med autolytiske aromaer og klassiske reservetoner som vi kender det fra Champagne.