Dette er storbroderen til min mest populære rødvin i mit sortiment (Baco Noir Classic) og er lavet på gamle stokke som yder mindre men bedre frugt. Vinen er således tættere og mere fyldig med en tydeligere frugtprofil sammenlignet med sin lillebror. Aromaer af sorte kirsebær, blomme, ristede kaffearomaer og chokolade sammen med god frugtsyre samt fin integreret vanilietone fra fadet, gør denne vin til et absolut fremragende og spændende alternativ til en Zinfandel i et noget køligere udtryk.