Tyskland

Baden

Baden ligger i det sydvestlige hjørne af Tyskland på grænsen til Alsace.  Vinene herfra er nogle af Tysklands mest kraftfulde med fokus på burgunderdruerne Spät-, Grau- og Weisserburgunder, som vi kender fra nabolandet som Pinot Noir, Pinot Gris og Pinot Blanc. I modsætning til Alsace, som ligger lige på den anden side af Rhinen, nyder Baden ikke på samme måde godt af den læ, som Vogeser-bjergene kan give, og det giver sig til udtryk i mere opulente og fyldige vine.