Zalas Perle (HVID)

Årgang:

2013

Område:

Falster

Producent:

Galsgaard

Denne friske danske hvidvin er lavet på druen Zalas Perle, som måske er ukendt for mange danskere, men ikke desto mindre en af de mest plantede druer herhjemme. Druen er kulderesistent og modnes tidligt og er således egnet til det danske klima. Vinen minder på mange måder om en sprød lavalkoholisk Sauvignon Blanc med sin flotte syre, lidt pikante grønne noter suppleret af en flot frugt fra denne – efter danske forhold – ret varme sommer i 2013, der gav gode fuldmodne druer. Server den afkølet til salater, friske fjordrejer og ikke mindst friske asparges – hvide som grønne.

100 kr. /stk.