Georgien

Georgien er måske nyt for os danskere, men faktum er, at de sammen med Armenien er verdens to ældste vinlande, hvis vinhistorie går mere end 8.000 år tilbage. De sidste 5.000 år har de lavet såkaldte amforavine. Når disse er lavet på grønne druer, ville det i de fleste tilfælde, i hvert fald som vi kender det, give en hvidvin. Men hér bliver vinen orange, og det skyldes, at man lader skallerne, hvor farven og garvesyren sidder, dels gære og efterfølgende ligge sammen med mosten i lang tid. I Georgien fylder man disse lerkrukker efter høsten i efteråret – graver dem ned og lader så efterfølgende alle de gode ting ligge sammen indtil næste forår, hvor de graves op igen. Resultatet bliver en hvidvin, der er så kraftig gylden/orange, at det til forveksling ligner morgenurinen fra en stærkt dehydreret person. Udseendet ændrer nu ikke på, at disse vine – som det afgjort er tilfældet her – er utrolig velsmagende, og så giver det et nærmest historisk tilbageblik at prøve kræfter med sådanne vine.

Telavi

Vaziani Company

Kisi Amfora

2015

175 kr.

Mtsvane Amfora

2015

150 kr.